Kontakt kommunen

… hvis du vil underrette om bekymring for et barn – det er typisk socialforvaltningen, der tager sig af underretninger.

Kontakt ankestyrelsen på 61 89 75 50 (9-15)

… hvis du vil vide mere om kampagnen eller har generelle spørgsmål om underretning.

Kontakt ankestyrelsen via ast.dk

… hvis du efter at have underrettet kommunen fortsat vurderer, at der ikke gøres tilstrækkeligt for barnet.

Deldinbekymring.nu er et udtryk for omsorg

Det overordnede formål med kampagnen er, at overgreb mod børn og unge skal opdages tidligt og håndteres kvalificeret. Kampagnen skal sikre, at fagfolk med kontakt til børn og unge bliver bevidste om deres skærpede underretningspligt, samt at også privatpersoner handler, når der er brug for hjælp. Også når man er i tvivl. En underretning er en besked til kommunen om, at der er et barn, en ung eller en børnefamilie, der måske, måske ikke, har brug for hjælp.

Kommunen tager sig af underretningen

Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelse af en underretning vurdere, om der er grundlag for at handle akut. Hvis der er et øjeblikkeligt behov, vil hjælpen blive iværksat med det samme. Hvis ikke vil kommunen ved almindelig sagsbehandling undersøge, om der er brug for hjælp til barnet og familien. Kommunen skal stadigvæk senest 6 dage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse på, at underretningen er modtaget.

HENT KAMPAGNEMATERIALER HER

Ankestyrelsen er afsender af kampagnen og ud over denne hjemmeside, er der udarbejdet kampagnemateriale målrettet alle fagpersoner, der arbejder med børn samt privatpersoner. Se og hent kampagnemateriale her.

  • Pjecen ”Det er også faglighed at reagere på tvivl”. Her er et sammendrag af materialet på hjemmesiden.
  • Dilemma-spillet. Brug det til at få gang i dialogen om børn, der måske, måske ikke, har brug for hjælp.
  • Kampagne-plakat. Her bliver forældre orienteret om, at en underretning er tiltænkt børn, der måske, måske ikke, har brug for hjælp.
  • Forældre-flyer. Her er forklaret, hvad en underretning er. Den kan være med til at skabe god dialog og øget forældretryghed ved den første forældresamtale. Du kan printe dem her.