Kontakt kommunen

… hvis du vil underrette om bekymring for et barn – det er typisk socialforvaltningen, der tager sig af underretninger.

Kontakt ankestyrelsen på 61 89 75 50 (9-15)

… hvis du vil vide mere om kampagnen eller har generelle spørgsmål om underretning.

Kontakt ankestyrelsen via ast.dk

… hvis du efter at have underrettet kommunen fortsat vurderer, at der ikke gøres tilstrækkeligt for barnet.

Jeg har fået overskud til at være mor

Sarah,mor til mathias på 5 år

Nogle gange kommer hjælpen udefra. Det oplevede Sarah, da hun fik en håndsrækning fra en psykolog tilknyttet børnehaven, hvor hendes 5-årige søn Mathias gik.

ET HJEM I UBALANCE

”Mathias lider af ufrivillige bevægelser med tungen, som betyder, at han har et sprog som en på 2 ½ år. Derudover er han egenrådig og temperamentsfuld, og jeg kunne ikke altid tæmme ilden. Efter en hård arbejdsdag kunne jeg ikke være den der boksebold, han havde brug for”. Det fortæller Sarah, der er mor til Mathias på 5 år. Resultatet blev en uhensigtsmæssig spiral med for meget uro i hjemmet – og dermed også i Mathias’ øvrige liv.

EN HÅNDSRÆKNING UDEFRA

Psykologen i Mathias’ børnehave observerer, at Mathias’ fysiske og psykiske tilstand tærer på Sarahs overskud. Psykologen fortæller Sarah, at hun gerne vil underrette kommunen, så hun kan få hjælp i hjemmet, og de gennemgår sammen underretningen. ”Min første reaktion var hjertebanken. Jeg husker, at jeg tænkte, ’det her lyder ikke rart’ og jeg følte, at jeg ikke var god nok som forælder, når kommunen skulle indblandes”, fortæller Sarah. ”Jeg var vildt nervøs inden første møde med kommunen. Jeg var helt ærligt bange for, hvad der skulle ske”.

HJÆLP I HJEMMET

I dag har familien fået en familierådgiver, der hjælper familien i hjemmet. ”Jamen, jeg fik jo hjælp! Vi har fået Bente, som er helt vild engageret og gerne vil hjælpe os – det er fantastisk. Vi har allerede fået konkrete værktøjer til at takle Mathias. Jeg får et større overskud ved ikke at stå alene med det mere. Jeg er blevet en mor med mere overskud til at rumme Mathias – og vi er først lige begyndt”, fortæller en glad Sarah.